
Om os
Rekruttering af forsøgspersoner i Nordjylland


Udviklingen inden for sundhedsvæsenet bygger på forskning, hvor eksisterende behandlingsformer forbedres, og nye metoder og teknologier udvikles.
Denne forskning er kun mulig takket være de forsøgspersoner, der frivilligt stiller deres tid og deltagelse til rådighed for at afprøve nye teknologier og behandlingsmetoder.
Som forsøgsperson kan du være med til at gøre en forskel – både for videnskaben og for kommende patienter.
Vi søger løbende forsøgspersoner til forskellige projekter ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet.
Hvis du ønsker at deltage i et af vores forsøg, er du velkommen til at kontakte den forsøgsansvarlige, som fremgår af opslaget.
Du kan også tilmelde dig til vores nyhedsbrev for at modtage uforpligtende information om kommende forsøg, ved at klikke her.
Alle forsøg, som vi rekrutterer til, er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland.
Vores formål
Hjemmesiden er oprettet med det formål at formidle kontakten mellem forskere og forsøgspersoner. Der vil løbende blive opslået nye forsøg på siden, og ved at tilmelde dig nyhedsbrevet modtager du automatisk information om kommende forsøg.
Hvis din profil passer til forsøgsbeskrivelsen, vil du kunne modtage yderligere informationer.
Vi søger både raske forsøgspersoner og personer med kroniske lidelser.